søndag den 30. september 2018

Pernilles bønnepålæg (giver godt 3,5 dl)

1 dåse kidney bønner, 240 g drænet vægt
1 dl valnødder
1 frisk mellemstor tomat (80 g)
1 tsk løgpulver
1 tsk basilikum
0,5 tsk spidskommen
1-1,5 tsk salt (smag til)
1 spsk gærflager
2-3 spsk vand

Hæld vandet fra kidney bønnerne og skyld dem i rent vand og lad vandet dryppe godt fra. Hæld dem i foodprocessoren med resten af ingredienserne og kør til det er helt ensartet, glat og luftig.

Kan bruges som pålæg, dib, dressing og i pasta-, ris-, eller kartoffelsalat.

torsdag den 20. september 2018

Rawfood hindbærsyltetøj, uden raffineret sukker

4 dl frosne hindbær
2,5 dl bløde dadler

Sæt hindbær og dadler i en foodprocessor og kør til det bliver en pink, luftig masse og server på vafler eller brød, men kan også bruges som kagetopping. Bliver lidt mindre pink når den står, men den er meget god og smager rigtig meget af hindbær.

Nem Avokado pålæg

1 moden avokado
1 fed presset hvidløg (kan undlades)
0,25-0,5 tsk salt
1 spsk friskpresset citronsaft

Skær avokadoen op og tag avokadoen ud af skallen med en spiseske. Sæt det i en dyb tallerken. Tilsæt de andre ingredienser og mos det hele sammen med en gaffel og bland godt. Smag til med mere salt, citron og hvidløg efter smag.

Smager godt med frisk tomat eller oliven ovenpå.

Hvis den skal stå før den serveres, så sæt avokado stenen ned i midten af pålægget, så kan den stå uden at blive brun:)

Humus med soltørrede tomater (giver 4 dl)

1 dåse kikærter (240 g drænet vægt)
4 spsk soltørrede tomater i olie, skåret i små tern (kan købes sådan)
1fed hvidløg
1,5 tsk spidskommen
2-3 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
0,5 tsk salt
1,5 dl vand

Sæt alt i en blender og blend til glat. Smag til efter din smag. Kan køres i en foodprocessor, men da skal vandet hældes i lidt efter lidt medens den kører.

Prøv at variere smagen med erstatte soltørrede tomater med oliven, kikærter med butterbeans eller spisdkommen med bacilikum.

torsdag den 6. september 2018

Rawfood carob muffins

2 store bananer
200 g dadler eller dadelmos
5 toppede spsk carob
2 tsk vanilje sukker
2 dl grofthakkede mandler
1 1/2 dl kokosmel / flager

Kør de første 4 ingredienser i foodprocessoren. Tilsæt til aller sidst mandler og kokos og kør kun til det lige er blandet i.
Sættes i muffinsforme og fryses.
Serveres iskolde lige fra fryseren med jordbæris eller jordbær smoothie til.

Nem sød sesam pålæg

1/2 dl sesamfrø
1 1/2-2 spsk ahornsirup

Mal sesamfrøene i en kaffe kværn. Sæt de malede frø i en kop. Tilsæt ahornsirup. Bland godt. Serveres straks. 

Grøn bønnesalat

600 g grønne bønner koges, nedkøles og skæres i 2-3 cm lange stykker

Marinade:
1 dl citronsaft
1 dl vand
4 spsk olie (kan undlades)
1 1/2 tsk honning
2 tsk salt
1 spsk gærflager
2-4 fed presset hvidløg
1 lille løg i små tern
1/2 dl hakket dild

Bland marinaden godt. Tilsæt bønnerne. Kan med fordel stå og trække køleskabet nogen timer eller til næste dag. Kan spises som tilbehør til varm mad, frokost eller tages med som en del af madpakken.

Kikærte bøffer (giver 23 stk)


4 dl kikærte mel
4 toppede spsk grøn husk
6 toppede tsk urtesalt
2 tsk salt
2 tsk basilikum
5 tsk oregano
4 dl vand
1 lille dåse majs (140 g
400 g tomater i tern
7 dl frosne ærter

Sæt de første 6 ingedienser i en skål. Hav piskeris klar. Held vandet hurtigt ned i skålen og pisk det sammen med vandet hurtigt så det ikke klumper. Tilsæt majs, tomater skåret i tern og ærter. Steg på middelsvag varme til gyldne. Kan på non-stik pande steges uden olie.