søndag den 2. august 2015

Brokoli-blad-stuvning (til dem der har brokoli i haven :) (Til 1 person)

150 g blade fra brokoli planten, hvor de grove stængler er taget fra
2 dl vand
1 dl cashewnødder
1 tsk salt

Hak brokoliblade i en foodprocessor eller kværn dem i en kødhakker. Blend vand, cashewnødder og salt i en blender. Hæld alt op i en gryde og kog under omrøring i 5-10 minutter. Server med kogte kartofler, vegetariske frikadeller og en råkost.

Resten af stænglerne fra brokoli planten kan presses til saft, hvis man har en saftpresser der presser blade.


Michalas dressing (giver 5 dl, tyk dressing)

1 dl mandler
2 dl vand
3 dl grødris (målt efter kogning, koges i målene 1 dl grødris til 3 dl vand)
2 fed hvidløg
2 spsk. gærflager (kan købes i helsekost butikker)
1,5 tsk salt
2 spsk citronsaft

Mandler, vand, hvidløg, gærflager og salt blendes til mandlerne er helt fint blendede. Tilsæt den kogte ris, gerne medens den er varm, da den så nemmere kan køre rundt, da den bliver tykkere, når den køler af. Blend til blandingen er meget glat og ensartet. Tilsæt citronsaften til sidst medens du blender.

Hvis du ønsker en tyndere dressing, kan du tilsætte mere vand eller mindre ris og omvendt hvis du ønsker en tykkere dressing tilsæt mere ris eller mindre vand. Prøv også at tilsætte andre kryderurter, som persille eller dild.