søndag den 29. november 2020

Valnødde steg 2 (giver en lille brød form halvt fuld eller 12 silikone muffins forme)

Ingredienser:  

2,5 dl valnødder, hakket i foodprocessor

2,5 kogte, grove uncle Bens ris

100 g portobello svampe, hakket

2,5 dl cashew nødder

1 løg (100g), skåret i store stykker

15 g rod selleri, i små stykker

1 fed hvidløg

2 spsk olie

1 tsk bouillon

3 spsk sojasovs

1 tsk salt

1 spsk citronsaft

1 tsk rosmarin

1 tsk salvie

1,5 tsk persille

1/2 tsk timian

2,5 dl vand

2 dl cornflakes

1 spsk kartoffelmel med lille top

1 spsk sojamel med lille top


Fremgangsmåde: 

Sæt hakkede valnødder, hakkede svampe og kogte ris i en skål. 

Blend cashewnødder, løg, selleri, hvidløg, olie, bouillon, sojasovs, salt, citronsaft, krydderurter og vand til alt er helt glat. Hæld ned i skålen til det andet og rør sammen med cornflakes, kartoffelmel og sojamel.


Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag ved 175 grader i en time eller mere hvis man vil have den fastere.


Valnøddesteg (giver en lille brøform fuld eller 24 silikone muffins forme)

 

Ingredienser: 

5 dl valnødder, hakket i foodprocessor

5 dl kogte, grove uncle Bens ris

2 løg (200g), hakket

200 g portobello svampe, hakket

4 spsk olie

5 dl cashew nødder

30 g rod selleri

2 fed hvidløg

2 tsk bouillon

6 spsk sojasovs

2 tsk salt

2 spsk citronsaft

2 tsk rosmarin

2 tsk salvie

3 tsk persille

1 tsk timian

5 dl vand

4 dl cornflakes

2 spsk kartoffelmel

2 spsk sojamel

Fremgangsmåde: 

Sæt hakkede valnødder og kogte ris i en skål.

Steg først løg i olien og lidt senere svampene, sammen med løgene, til væden er ude af dem og hæld det ned i skålen til det andet.

Blend cashewnødder, selleri, hvidløg, bouillon, sojasovs, salt, citronsaft, krydderurter og vand og hæld det ned i skålen til det andet.

Rør cornflakes, kartoffelmel og sojamel sammen med det andet i skålen.

Hæld i form beklædt med bagepapir og bag ved 175 grader i 1 time eller mere, hvis den ønskes lidt mere fast. Kan også bages i muffinsforme.

Lad stå lidt før man vender den ud af formen og forsigtig fjerner bagepapiret.



onsdag den 25. november 2020

Brun sovs (giver 11 dl)

 

400 g kartofler, vejet efter at de er skrællet

7 dl vand

1 tsk salt


godt 1 dl cashewnødder

1 spsk urtebouillon (jeg bruger Herbamare fra Vogel)

1,5-2 sojasovs

sovse kulør 2 lange tryk, eller så meget at du får den farve du vil have


Kog de skrællede kartofler i vandet sammen med salt.


Hæld alt i blenderen (altså kun 6 dl kartoffelvand) og blend til sovsen er jævn.


Vil du have den tykkere, så tilsæt mindre vand, vil du have den tyndere så tilsæt mere vand. Og smag bagefter til, så smagen bliver som du vil have den.

tirsdag den 3. november 2020

Rødkåls råkost (6 personer)

 

Ingredienser:

400g g rødkål


6 spsk citronsaft (1/2 dl)

3 spsk olivenolie

1 tsk salt


Fremgangsmåde:

  • rødkålen skæres i store tern og hakkes i foodprocessoren, ad flere gange. Fyld den kun ca. halvt op, så det kan køre rundt. Den hakkede rødkål sættes i en skål.

  • Lige før servering hældes citronsaft, olivenolie og salt i rødkålen og blandes godt.l


Ønsker man en mere frugtagtig dressing kan man bruge 3 spsk usødet ribssaft og 1,5 spsk olivenolie.


Har man ikke ribssaft, men ønsker en mere sødme i salaten kan man bruge 1,5 spsk citronsaft, 1,5 spsk olivenolie 1 tsk agavesirup og en lille 1/2 tsk salt.


Man kan også tilsætte rødløg, hvis man ønsker en mild løgsmag.

søndag den 12. april 2020

Spiret granola

15 dl hel økologisk boghvede
4 dl økologiske afskallede solsikke kerner
10 spsk. ahornsirup
2 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. salt

Sæt boghveden og solsikke kernerne i blød, i lunken vand, i tre store glas, i en time.
Glasene må gerne have gitter låg. Har man ikke det, kan man bruge en gammel nylonstrømpe eller et stykke gaze eller andet stof der ikke er for tæt, der fæstes over åbningen med en elastik.
Vandet skal dække frøene og der skal røres rundt, så man er sikker på at alle frøene kommer godt i kontakt med vandet.

Efter 1 time drænes vandet godt af og glasene rystes / rulles lidt, så frøene ikke ligger for tæt og glassene dækkes med et klæde for at skærme dem mod lyset (dog ikke åbningen).
Derefter sættes frøene til spiring i 24 timer. De skal skylles og drænes godt med ca. 8 timers mellemrum, for ikke at udvikle mug eller bakterier.

Efter 24 timer har boghveden små spirer der er på længde med eller længere end boghveden og solsikke frøene har en lille spire i spidsen. Det hele skylles grundigt og drænes for vand.
Hældes derefter i en stor skål hvor ahornsirup, vaniljesukker og salt tilsættes og blandes med frøene.
Hvis du har en tørre ovn så bred frøene ud på pladerne i et jævnt lag og tør i ovnen i 8-10 timer ved 45 grader.

Har du ikke en tørreovn, kan du halvere opskriften og lægge bagepapir udover 3 bageplader, fordele frøene jævnt udover pladerne og sætte ovnen på varmluft 50-75 grader, sætte en grydeske i klemme og tørre frøene i 8-10 timer eller til du synes de er tørre. De skal være knasende at tygge i og du skal være sikker på at de ikke er våde, for så mugner det når du gemmer dem.

Opbevares i glas med lufttætte skruelåg og bruges til morgenmad som granola alene eller ovenpå havregryn, krymmel ovenpå dessert eller en smoothie. Man kan også spise en frisk portion før tørring, hvis man gerne vil, for da er næringsværdien helt på top.

Du kan også skære friske æber i små tynde stykker, blande det med frøene før du tørrer det, så tørrede æbler bliver en del af granolaen.

Granolaen kan blandes med tørret kokos og rosiner efter det er tørret, hvis man synes det smager godt og  andre smagstoffer kan tilsættes, som f.eks. kardemomme. Prøv at eksperimentere, evt. bare med en mindre del af frøene, så du kan se hvad du foretrækker. Du kan også lave en mindre portion ad gangen, hvis du er usikker på at denne granola er noget for dig.

En anden variant er at smage denne granola til med lidt citron, salt, bacilikum og gurkemeje, så den bliver salt i smagen og kan bruges som krymmel ovenpå en salat.

Spiring gør at frøene får højere næringsværdi og selvom de er mest næringsholdige friske, bibeholder de meget af næringsværdien selvom der bliver tørret, specielt hvis de ikke tørres på for høje varmegrader. Så denne granola er rigtig god som et nærringsrigt tilskud til morgenmaden. Min mand, som ikke altid er meget for at spise nye ting, kan lide denne granola og tager lidt på sin havregryn hver morgen.