Pandekagedej:
14 dl vand
2 dl mandler
4 dl boghvedemel
4 dl havregryn (ønskes glutenfri, brug da glutenfrie havregryn)
1,5 dl sojamel
3 strøgne spsk. kartoffelmel
3 tsk. salt
hæld ca halvdelen af vandet i en blender sammen med mandler, havregryn og salt. Blend til det er helt fint og glat. Hæld massen over i en stor skål. Brug resten af vandet til at skylle blenderen med og hæld det også over i skålen. Tilsæt boghvedemel, sojamel og kartoffelmel og rør det hele sammen med et piskeris og lad det stå og tykne i ca. 10 min. Steg på varm pande i kokosolie. Ønsker man en mere krisp pandekage kan man tilsætte mere kartoffelmel eller bruge lidt mindre vand end der står i opskriften, men man skal så bare vide at den lettere knækker hvis man vil fylde og rulle den.
Fyld:
130 g gulerødder i små stave
3 fed hvidløg, hakket
2 rødløg, hakket
3 stænger bladselleri i små tern
1 kg hvidkål fint snittet
4 spsk. kokosolie med smag
2 spsk. basilikum
2 tsk. gurkemeje
1 tsk. salt
7 spsk. sojasovs
0,75 dl vand
Svits først basilikum, gurkemeje og rødløg i kokosolien og tilsæt resten, undtaget vandet og svits ca 5 min. Tilsæt vandet og lad det simre under låg på lav varme i ca. 10 min eller til ønsket konsistens.
Fremgangsmåde:
Læg en pandekage ad gangen i et aflangt ildfast fad, læg fyldet i en stribe over pandekagen i den ene side og rul pandekagen sammen. Læg den i den ene side og fyld næste pandekage. De smager bedst friske, men kan også gemmes i køleskabet til dagen efter, evt til madpakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar