torsdag den 7. december 2017

Hvede bøf (10-12 små bøf)

3 dl hel kogt hvede, målt efter kogning
3 dl kogte kikærter, målt efter kogning
1/2 løg
2 tsk urtesalt
1 tsk boullion
0,5 dl vand
1 dl rasp

Hvede og kikærter lægges i blød i rigeligt vand dagen før i hver sin gryde. Hveden koges i nyt vand til den er mør. Kikærterne koges i nyt vand, som hældes fra efter 15 min. Tilsættes derefter nyt vand og koges til de er møre 1-3 timer. Evt. kan man bruge dåse kikærter. Man kan også koge store protioner af begge dele og fryse dem ned til senere brug.

Sæt løg i en foodprocessor og hak det fint. Tilsæt hvede, kikærter, urtesalt og boullion og kør til det er hakket noget. Tilsæt derefter vand og lad det blive en ensartet masse. Til sidst tilsættes raspen medens maskinen kører. Lad dejen stå i 5-10 min for at blive mere fast. Formes og steges til gyllen brune på middelvarme i olivenolie. Er bedst helt frisklavet:)

Serveres med kartofler, brun sovs og råkost.

torsdag den 30. november 2017

Havremælk af nøgenhavre

1/2 dl hel nøgen havre (den køber jeg i Tyskland)
3 dl vand
1 tsk. honning
1 knivspids salt

Kom alt i en blender og blend til havren er helt findelt og vandet får en mælkeagtig farve. Si fiberen fra og hæld i glas. Opbevares i køleskab og holder 2-5 dage. Kan bruges som drik eller i stedet for mælk på granola eller müsli.

Hjemmelavet "veganmælk" med banan og hasselnød

1 dl havregryn (evt. glutenfri)
3 dl vand
1 tsk. vaniljesukker
4 hasselnødder
1/2 banan
1 spsk. dadelmolasse
1 knivspids salt

Alt sættes i en blender og blendes til en jævn masse. Opbevares i køleskab og holder 2-5 dage. Bruges til müsli eller som hyggedrik:)

Hjemmelavet havremælk med jordbær og banan

1 dl havregryn (evt. glutenfri)
3 dl vand
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. honning
2 mandler
1 mellemstort jordbær, frisk eller frosset
1/2 banan

Sæt alt i en blender og blend til det er en ensartet masse. Gemmes i køleskab og holder 2-5 dage. Kan bruges på müsli eller hyggedrik:)

tirsdag den 17. oktober 2017

Græskarkerne paté

5 dl brun, kogt ris, målt efter kogning
3 snackpebber, skåret i tern

1 stort løg skåret i tern
2 spsk oliven olie

6 dl vand
200 g grønne græskar kerner
2 fed hvidløg
1 spsk urte bouillon
1 tsk urtesalt
1,5 tsk rosmarin

Løg svitses let i olien og sættes i en skål sammen med ris og snackpebber.

Vand, græskar kerner, hvidløg, bouillon, urtesalt og rosmarin sættes i en blender og blendes til en glat ensartet masse. Hvis man vil have det let kan man evt. gemme lidt af vandet til at skylle blenderen med. Masen hældes ned i skålen til det andet og blandes godt. Sættes i et ildfast fad og baged ved 200 grader C i 1 time.

Kartoffelsalat som "bedstefar" lavede den

1 kg kartofler

citronsaft af 2 citroner (1 dl)
3,5 tsk honning
4 spsk gærflager (hvis glutenfri ønskes tjek om gærflagerne er glutenfri)
1,5 tsk salt
3 spsk oliven olie
0,5 dl vand

2-3 spsk frisk hakket eller frosset dild, evt. kan tørret bruges
1 lille - medium stort løg i små tern, evt salat løg, hvis man gerne vil have en mild smag

Vask kartoflerne og kog dem med pil på i let saltet vand.

Dressing:
Sæt citronsaft og honning i en glasskål og rør til honningen er helt opløst.
Tilsæt gærflager, salt, olie og vand og rør til alt er en ensartet dressing.

Tilsæt dild og løg.

Når kartofleren er kogt, pilles de og skæres op i skiver og vendes i dressingen, medens de er varme. Kartoffelsalaten serveres varm og spises med det samme, for da er den bedst, men en kold rest dagen efter er også god:)

torsdag den 5. oktober 2017

Græskarkernepostej

200 g grønne græskarkerner
1 snackpebber
1 middelstort løg
1-2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie eller vand
1 tsk. rosmarin eller merian
1 tsk. urtesalt
2 tsk. bouillon
knap. 1 dl kogende vand

Finmal græskarkerner i en lille kværn og skær snackpeber i tern. Læg i en skål sammen med krydderier og hæld kogende vand over, til det er en grødet, tyk masse. Lad hvile i ca. 5 minutter.
Pil og finhak løg og hvidløg. Svits i lidt olivenolie eller vand, og tilsæt det til græskarkerne-blandingen.
Rør alt sammen og fordel blandingen i 1-2 små ildfaste forme. Bages i ovnen i 30 minutter ved 150 grader, til det er gyldenbrunt. 

onsdag den 4. oktober 2017

Vafler med tre korn, 16 stk.

1/2 dl hel hirse
2 dl hel boghvede
4 dl havregryn (glutenfri hvis ønskes)
1/3 tsk salt
10 dl vand

Skyl hirse i skiftevis varmt og koldt vand nogen gange for at få den bitre belægning af. Sæt alt i en blender og blend til kornet er knust og det er en ensartet blanding. Lad stå og tykne i 10 minutter. Tænd for vaffeljernet og skru op til højeste temperatur. Begynd først at hælde vaffeldej på, når jernet er helt varmt. Steg i 4-5 min uden at åbne jernet for tidligt, da vaflerne da kan skille ad. Er bedst nybagte, men kan fryses og varmes i ovnen.

søndag den 3. september 2017

Fyldte pandekager (ca. 12-15 store)

Pandekagedej:

14 dl vand
2 dl mandler
4 dl boghvedemel
4 dl havregryn (ønskes glutenfri, brug da glutenfrie havregryn)
1,5 dl sojamel
3 strøgne spsk. kartoffelmel
3 tsk. salt

hæld ca halvdelen af vandet i en blender sammen med mandler, havregryn og salt. Blend til det er helt fint og glat. Hæld massen over i en stor skål. Brug resten af vandet til at skylle blenderen med og hæld det også over i skålen. Tilsæt boghvedemel, sojamel og kartoffelmel og rør det hele sammen med et piskeris og lad det stå og tykne i ca. 10 min. Steg på varm pande i kokosolie. Ønsker man en mere krisp pandekage kan man tilsætte mere kartoffelmel eller bruge lidt mindre vand end der står i opskriften, men man skal så bare vide at den lettere knækker hvis man vil fylde og rulle den.

Fyld:

130 g gulerødder i små stave
3 fed hvidløg, hakket
2 rødløg, hakket
3 stænger bladselleri i små tern
1 kg hvidkål fint snittet
4 spsk. kokosolie med smag
2 spsk. basilikum
2 tsk. gurkemeje
1 tsk. salt
7 spsk. sojasovs
0,75 dl vand

Svits først basilikum, gurkemeje og rødløg i kokosolien og tilsæt resten, undtaget vandet og svits ca 5 min. Tilsæt vandet og lad det simre under låg på lav varme i ca. 10 min eller til ønsket konsistens.

Fremgangsmåde:

Læg en pandekage ad gangen i et aflangt ildfast fad, læg fyldet i en stribe over pandekagen i den ene side og rul pandekagen sammen. Læg den i den ene side og fyld næste pandekage. De smager bedst friske, men kan også gemmes i køleskabet til dagen efter, evt til madpakke.

onsdag den 30. august 2017

Lakridslæder (rawfood, hvis tørret under 45 grader C)

800 g modne, søde pærer
20 mandler
130 g dadelmos eller dadler
6 tsk sød lakridspulver
1 tsk bronzefennikel frø eller anis frø

Alt blendes i en stærk blender eller køres i en foodprocessor. Hvis det er for meget for den blender du har, så prøv at dele det op i 2 portioner. Hvis du har en tørremaskine, så hæld den op på 3 teflonark, hæld den ud i et jævnt lag, og tør til den kan tages af arket og vendes. I min tager det gerne 8-10 timer. Tør derefter til den får den ønskede læder agtige konsistens, uden at den bliver så tør at den knækker . Hvis du ikke har en tørremaskine, så hæld den op på bagepapir på 1 1/2 bageplade i et jævnt lag, sæt ovnen på lav varm luft, med en grydeske i klemme og lad stå natten over. Vendes når den er stivnet nok til det og tørres derefter på den anden side til ønsket konsistens.

Bønne-patties/postej

5 dl kidney bønner
2 dl havregryn
1/2 dl mandler
1 dl løgtoppe ( evt. porretoppe hvis man ikke har andet)
2 små friske tomater (195 g)
1 tsk bouillon
1 tsk salt
1 tsk spidskommen
1 spsk basilikum
1 fed hvidløg

Kør først mandler i foodprocessor og tilsæt derefter det andet, undtagen havregrynen, som tilsættes til sidst og kør til en jævn masse.

Bag ved 200 grader C varm luft 30-45 min, i klatter på bagepapir eller i muffins forme. Kan også bages i en form og bruges som smørrepålæg. Kan fryses.

Havregrynskager (8 stk)

2 dl havregryn
2 dl kokosmel
3 spsk. smeltet kokosolie
2 spsk. agavesirup
2 spsk. sojamel
1 tsk. vaniljesukker eller vaniljepulver
1 nip salt
1-2 spsk. vand

Sæt alt i en foodprocessor og kør til det hele er rigtig godt blandet. Dejen hænger ikke så godt sammen og skal presses i form for at holde sammen. Jeg sætter 8 papir cup cake forme ned i en cup cake form af metal. Fordeler derefter dejen i de 8 forme og finder en ting der lige passer til at presse det sammen. Jeg bruger en tom plastic bøtte fra lakrids, som lige passer til. Bages 10 min ved 200 grader C varm luft til gyldne. Bedst samme dag.



mandag den 27. februar 2017

Raw food syltetøj med blåbær og solbær, uden sukker (giver 2,5 dl)

50 g frosne eller friske solbær
250 frosne eller friske blåbær
5 små, søde dadler eller 2-3 store

Alt blendes. Bliver en fin konsistens, når den har stået lidt.